Ved ulykken 2. januar på vestbroen mellem Fyn og Sprogø blev den forreste del af et lyntog på vej mod København ramt af en løsrevet lastbiltrailer fra et modkørende godstog. Otte passagerer omkom, og 16 blev kvæstet. Ulykken og dens mulige årsager og konsekvenser blev massivt omtalt i alle medier i de følgende dage og uger.

Frivillig på Storebælt:
”Ulykken var total”

Onsdag morgen den 2. januar blev vi frivillige i Beredskab Fyn kaldt til assistance ved ulykken på Storebæltsbroen. Vi var en håndfuld, der hurtigt efter alarmeringen dukkede op på stationen, hvor vi sammen med en fast brandmand pakkede det udstyr, vi skulle bruge, og derefter kørte afsted.

Vores primære opgave var at etablere en overgangsbro mellem togbanen og kørebanen, så redningstjenesten, politi og de tilskadekomne kunne komme sikkert over på den anden side, frem og tilbage.

Jeg kørte selv kranbilen, der skulle hente overgangsbroen, der lå etableret lige inden den sidste afkørsel før Storebæltsbroen. Det skete i samspil med den faste brandmand, der også var vores holdleder på opgaven. Inden ulykken havde Storebæltsbroen allerede været lukket i noget tid grundet den voldsomme vind. Trafikken var derfor tæt proppet, og der var lange køer de sidste kilometer inden broen. Det gjaldt om at holde tungen lige i munden, da pladsen var trang, og vi næsten ikke kunne komme frem.

Det lykkedes os at hente overgangsbroen og komme ud til skadestedet. Herude ventede os et voldsomt syn. De materielle skader var massive, og ulykken var total. Overalt stod der ambulancereddere, politi og brandfolk, klar til at hjælpe. Det var utrolig vigtigt, at vi forblev professionelle, kunne koncentrere os og holde hovederne kolde, trods omstændighederne.

På grund af den voldsomme vind tog det længere tid at etablere gangbroen, end vi forventede. Det blæste 20 meter i sekundet, så det krævede virkelig koncentration. Vi havde heldigvis et rigtig godt samarbejde og en professionel stemning, så jeg synes, at det gik rigtig godt, og vi klarede det så hurtigt og effektivt, vi kunne.

Kollegastøtte

Straks efter anlæggelsen af gangbroen kunne de tilskadekomne komme sikkert over på den anden side. De efterfølgende timer gav vi en hjælpende hånd med de tilskadekomne og andre småopgaver, vi kunne assistere ved.

Det var et forfærdeligt syn på skadestedet, med alt for mange involverede og tilskadekomne. Jeg har efterfølgende tænkt meget på alle, som var berørt af episoden, og alle de omkomne i ulykken og deres familier. Da vi kom tilbage til stationen, var der nogle kolleger, der er uddannet i kollegastøtte, klar til at tage imod os. Vi fik lidt varmt at drikke og snakkede om tingene. Det var rigtig dejligt, og man kunne lette sit hjerte.

  • Togulykken 2. januar var den værste i Danmark i 30 år. I redningsarbejdet deltog 13 ambulancer, 3 akutlægebiler, 2 akutlægehelikoptere og et stort antal politi-, sundheds- og beredskabsfolk.
  • En intern evaluering blandt de sundhedsfaglige aktører konkluderede, at beredskabet stort set fungerede, som det skulle – dog med enkelte mindre forbedringspunkter.
  • Se referat af evalueringsmødet, som blev fremlagt for Region Syddanmarks præhospitaludvalg 14. marts.
Beredskabet bestod
Print alle sider