Mælkebøtte-lejren i Ishøj: Første ferie i hele mit liv

”Det er min første ferie i hele mit liv. Jeg kan rigtig godt lide stranden og sandet, og så at lytte til det danske sprog,” udtalte en 10-årig polsk dreng lidt genert, da lokalavisen Vestegnen opsøgte Mælkebøtte-lejren i Ishøj, der Projekt Østbørns vestligste sommerlejr.

”Det er godt at være her på ferie. Jeg kan især godt lide stranden, fordi den er smuk. Jeg er meget glad for at være her,” sagde en 15-årig pige til samme avis.

Og så har lejren på sin vis gjort, hvad den skulle.

”Formålet er at give børnene en mulighed for at komme på ferie. Mange af dem har siddet på børnehjem og kommer ikke på ferie som andre børn”, som lejrleder René Andersen sagde til en anden lokalavis, Sydkysten.

René og de andre omkring 20 frivillige hjælpere knoklede i to uger med forplejning, indkvartering og logistiske udfordringer – nogle af dem også et godt stykke tid før med planlægning og forberedelser. Men omsorgen for de 30 polske børnehjemsbørn – det at tage sig tid til lytte til dem uagtet at man stort set intet forstår – var ikke den mindst vigtige indsats. Den positive voksenkontakt. Det er især det, børnene tager med sig hjem i dagligdagen i børnehjemmene.

Men inden de to hjem bør sommeropholdet på ture til bl.a. Tivoli og Zoologisk Have, Ishøj Strand, kanalrundfart og meget andet. De fik to gode uger i Danmark.

Print alle sider