Mød en frivillig:
Henrik Breinholt

Jeg tager det meget alvorligt og bruger rigtig mange timer på det – også på udviklingen af nye ting og nye koncepter.

Henrik Breinholt (tv på billedet)

Jeg var i skolepraktik ude ved Århus Civilforsvar i tidernes morgen – og det syntes jeg jo var lidt spændende. Så der gik ikke så lang tid, så blev jeg frivillig. Det var sådan lige noget for mig med en lidt anderledes hobby. Nogen spiller fodbold flere gange om ugen – der ”gik jeg så til civilforsvar”. Der var jo også lidt en drengedrøm; det her med at man fik lov at slukke bål og brand. Der måtte man noget mere der tilbage i 80’erne. Der lavede vi indvendig slukning – bare iført en gasmaske. Det var da på mange måder lidt mere interessant end at spille badminton.

Til daglig er jeg elektriker. Det er faktisk noget, jeg har brugt en del – også når vi har været ud til noget slukning, hvor der skulle bruges lysmaskiner eller hvor der skulle bruges noget strøm. Så hvis man havde nogle, der var elektrikere, så kunne de jo lige så godt lave byggestrømmen og få lov til at sætte lys op. Det går bare lidt hurtigere, hvis det er ting, man er vant til at lave. Så det der med, at man har kunnet bruge sit daglige virke og sine kompetencer – det synes jeg faktisk, vi har været gode til at bruge på de hold, som jeg har været på som frivillig. Men man skal selvfølgelig også være åben over for det og turde sige ”Det her, det er jeg god til”. Andre gange skal man så være lidt mere ydmyg og sige: ”Det her, det er jeg ikke så god til, men jeg vil gerne lære det”. Der er altid én der er dygtigere end én selv – og det kan man lige så godt udnytte.

Jeg står for alt vores udstyr i samarittergruppen. Det er lige fra vedligeholdelse, pakning, nyanskaffelser, ID-kort, reparation af vores tasker og flag, lave pakningslister og til indkøb og samarbejde med andre beredskaber og leverandører af vores udstyr. Noget af det, som er lidt vigtigt, er, at vi så kan nytænke, og noget af det sidste, jeg har lavet, er sådan nogle overtræksposer til alt vores udstyr, så når vi kommer ud og det småfugter lidt, så kan vi bare trække sådan nogle hætter ned over vores bure og vogne. Det skal se godt ud og være professionelt. Jeg tager det meget alvorligt og bruger rigtig mange timer på det – også på udviklingen af nye ting og nye koncepter.

Vi har jo 22 tasker, så hvis lægegruppen for eksempel mener, at de skal have tourniqueter (årepresser, red.) i alle førstehjælpstasker – så normalt plejer jeg at sige, at man skal gange med 35, hver gang de finder på et eller andet. Så det løber hurtigt op hver gang. Der er det jo rigtig godt, at man har nogle sparringspartnere, man kan finde på noget sammen med. Det er en fordel, at man også mødes privat – og laver noget mad og får et glas rødvin. Så flyver idéerne også højt og hurtigt.

Print alle sider