Vordingborg-kredsen genoplivet med udbytterig smuttur til Oslo

Vordingborgkredsen i region Sjælland har gennem en periode ligget lidt underdrejet – men så besluttede kredsledelsen sammen med regionsledelsen at gøre noget ved det!

Udviklingsarbejdet begyndte på en workshop i maj, hvor kredsleder Jasmin Hansen og vicekredsleder Ernst Mortensen kiggede hinanden og regionsledelsen i øjnene og svarede et rungende JA til, at kredsen vil og kan komme op i gear igen. Og at de vil stå i spidsen for arbejdet.

Der blev udarbejdet en detaljeret handleplan, som kredsen i samarbejde med regionsledelsen endeligt konfirmerede sammen med en række frivillige fra kredsen på en kombineret studietur/arbejdsweekend i august.

For at sikre optimal fokus bookede kredsen for egne midler et konferencelokale på Oslo-båden, hvor kun den fantastiske udsigt på sørejsen kunne forstyrre. Og så gik man ellers i gang på både ud- og hjemtur med at få slået søm i og lavet konkrete aftaler bag handleplanen.

Forbundskreds

Man besluttede, at kredsen overgår til at være en forbundskreds, da man ikke vurderer, at samarbejdet med det lokale beredskab kan løbes i gang – og kredsen står på den måde også mere frit i forhold til aktiviteter (inden for rammeaftalen, naturligvis) og økonomi.

Næste step er, at Vordingborg i de kommende måneder går i gang med dels at udvikle indholdet i de nye aktiviteter og dels med at hverve lokale frivillige til indsatsen. Og der er tale om en ambitiøs plan (se faktaboks).

Regionsledelsen står 100 procent bag udviklingsarbejdet, og kredsen vil naturligvis trække på erfaringer fra andre kredse og vil også få brug for støtte fra Landssekretariatet til processen.

Beredskab i en sejlende by

Men da vi jo nu befandt os på Oslobåden, hvad var så mere naturligt – som et break i arbejdet – end at få en briefing om beredskabet i denne sejlende landsby? Jasmin havde på forhånd fået aftaler med kaptajnen, og vi fik en fantastisk indføring og rundtur med udgangspunkt i kaptajnens imponerende arbejdsplads på broen.

Vi så hospitalet, hvor man kan klare de fleste skader og yde hjælp til de syge, indtil man kommer i havn eller måske må rekvirere en helikopter – hvilket heldigvis ikke sker så ofte. Helikoptere kan også komme i spil, hvis der opstår brand ombord – og hvis det meget veluddannede brandmandskab (som har ugentlige øvelser) ikke kan klare opgaven.

Til sidst så vi de 3 detentionslokaler, som man også råder over på båden. Her kan mandskabet om nødvendigt anbringe passagerer, som på grund af overindtag af alkohol (og mest brugt omkring julefrokosttid) har brug for at være lidt alene.

Ingen frivillige som i Danmark

Vel ankommet til Oslo brugte vi dagen på et fantastisk besøg på Oslos hovedbrandstation, hvor vi blev overordentligt venligt taget imod af brigadechef Knut Halvorsen og hans folk.

Vi havde lidt besvær med at finde den rette indgang, hvilket hænger sammen med, at Grubbegata, hvor vi skulle ind, simpelthen er blevet lukket efter Breiviks terrorangreb i 2011 på regeringsbygningen, som ligger kun 70 meter fra hovedbrandstationen. På dagen for angrebet blev samtlige ruder på brandstationen knust.

Vi fik en flot indføring i historien og i det aktuelle beredskab, som naturligvis på mange måder ligner det, vi ser i Danmark og i danske storbyer. Dog har man faktisk ikke frivillige, hverken i byerne eller på landet, som vi kender det. Alle er ansatte – enten i kommunerne (som har ansvaret for beredskabet) eller i det statslige Civilforsvar, som råder over 3.000 personer.

Sidstnævnte er i princippet “tvangsudskrevne” deltidsansatte. De løser opgaver vedrørende logistik, pumpning af vand, indsats ved skovbrande, forplejning, lys o.s.v. og deltager i mindst 2 årlige øvelser.

Herefter tog holdleder Daniel over, og vi fik en meget fin rundvisning på brandstationen. Særligt for Oslo er også det ganske omfattende økonomiske bidrag til brandvæsenet fra forsikringsselskaberne, og som for nylig har været med til at sikre helt nyt materiel og adskillige nye køretøjer.

Efter et superspændende besøg på hovedbrandstationen satte vi kursen tilbage mod båden, hvor vi igen mødtes i konferencelokalet og satte de sidste krøller og punktummer på den plan, som skal bringe kreds Vordingborg tilbage på landkortet. Held og lykke med det videre arbejde.

På broen på Oslo-færgen så de sjællandske gæster de omfattende planer for brand og evakuering og alle andre hændelser ombord. Det virkede som om, man faktisk havde forsøgt at tænke det utænkelige.

På færgens hospital kan man klare de fleste skader og yde hjælp til syge, indtil man når i havn.

Brigadechef Knut Halvorsen og hans folk viste danskerne rundt på Oslos hovedbrandstation og fortalte om beredskabet i storbyen, hvor man kører omkring 15.000 ture om året. Næsten en tredjedel af dem er udrykninger til automatiske brandalarmeringsanlæg.

Sjællænderne fik en grundig gennemgang af køretøjerne. Lidt specielt er det, at man har såkaldte dykkerbiler (røyk- og kjemikaliedykkerbiler), som ligner danske sprøjter dog uden fx frigørelse, som ligger på et andet redningskøretøj.

Handleplanen for Vordingborg-kredsen omfatter blandt andet følgende:

  1. Kredsen vil tilbyde Robust Borger til lokalområdet – det kræver som bekendt både “salg” og undervisere.
  2. Kredsen vil løbe et droneberedskab i gang og satse på et allerede udviklet samarbejde med de lokale frivillige i Dansk Søredning (som har en båd i Vordingborg) og fx frivilligorganisationen Missing People, som man også allerede har en fin kontakt til.
  3. Kredsen vil videreudvikle sit tilbud om førstehjælp til lokale events.
  4. Kredsen vil gå ind i Beredskabsforbundets arbejde med at indsamle og udsende hospitalsudstyr til nødlidende lande som fx Ukraine.
Ambitionerne
Print alle sider