Hvis fjenden slukker for Danmark, er gode dyr rådne

Fra venstre ordstyrer Lisbeth Davidsen, Hans Jørgen Bonnichsen, Rasmus Dahlberg, Rene Thomsen, Kræn Østergaard Nielsen og Carsten Iversen.

Panelet i debatten ”Hvis fjenden slukker for Danmark”:

  • Rasmus Dahlberg, forfatter, historiker og forsker med speciale i katastrofer og beredskab.
  • Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste.
  • Kræn Østergaard Nielsen, executive vice president i Coop Danmark.
  • Rene Thomsen, Nationalbankens ekspert i cybersikkerhed i den finansielle sektor.
  • Carsten Iversen, direktør i Beredskabsforbundet.
  • Ordstyrer var Lisbeth Davidsen, der til daglig er journalist på TV2 News.
I panelet

Uden for teltet stod et køleskab, der ikke kølede – så pølserne, stegene og fiskene bag glasruden var gået i forrådnelse. Som et blikfang og som et eksempel på, hvor afhængige vi er af elektricitet i et moderne samfund.

Blikfanget og beskrivelsen i programmet havde lokket godt et halvt hundrede af Folkemødets mange tusinde gæster indenfor i teltet. Og her handlede debatten om, hvilke andre konsekvenser end stinkende og uspiselige madvarer, det vil have for landets borgere, hvis en fjende ”slukker for Danmark” – ved for eksempel et målrettet cyberangreb mod strømforsyningen og den øvrige digitale infrastruktur.

Og mon ikke danskernes gennemsnitlige risikobevidsthed – som er ganske lav i et meget trygt velfærdssamfund uden frisk erindring om krige eller større katastrofer – blev hævet lidt i løbet af den lille times debat denne fredag eftermiddag på Folkemøde 2019 på Bornholm?

Tænke det utænkelige

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, og katastrofeforsker Rasmus Dahlberg gjorde det klart, at det aktuelle trusselsniveau er højere, end hr. og fru dansker nok er klar over – og at målrettede angreb i stor skala allerede er udført mod blandt andre Mærsk og det engelske sundhedssystem i 2017. Og især Bonnichsen opfordrede til, at vi vænner os til at ”tænke det utænkelige” – altså at forberede sig på situationer, som måske ikke er sandsynlige, men som kan få katastrofale konsekvenser.

Rene Thomsen, Nationalbankens ekspert i cybersikkerhed i den finansielle sektor, fortalte om de mange sikkerhedssystemer, som holder det pengeløse samfund kørende. Men han kunne dog ikke servere en færdig løsning på, hvordan supermarkeder og kunder skal klare betalingen, hvis et angreb lukker for Dankort-terminalerne.

I Coops butikker vil man i første omgang kunne håndtere en situation, hvor NETS er hacket, og Dankortet ikke fungerer: Nemlig via Coops eget kundekort, som kan bruges som betalingsmiddel.

Det fortalte Kræn Østergaard Nielsen, en af topcheferne i Coop Danmark. Men hvis strømmen er helt væk, er Coop ikke bedre stillet end andre dagligvarebutikker.

Og Kræn Østergaard Nielsen måtte erkende, at Coop ikke har beredskabsplaner for, hvad man gør i en langvarig strømafbrydelse – for eksempel med hensyn til madvarer, der hurtigt vil blive fordærvet uden afkøling.

”I den situation må det vigtigste være, at ingen sulter ihjel – og så må vi tabe nogle penge på det,” sagde han på ordstyrer Lisbeth Davidsens spørgsmål.

Hjem og tænke

Men i sin sidste kommentar i debatten gjorde han det klart, at debatten havde sat nogle tanker i gang:

”Jeg tager det med mig, at vi ikke bare skal tænke på vores egen baghave. Vi er nødt til at have et samarbejde med jer i Beredskabsforbundet og vores konkurrenter om, hvordan vi forbereder os på, at det utænkelige sker. Skal vi begynde at rationere varerne? Hvis betalingssystemerne går ned, skal vi så have et alternativt parat? Det der helt utænkelige scenarie, det vil jeg gå hjem og tænke over, hvordan vi kan forberede os på – selv om det forhåbentlig ikke sker.”

 

 

Se og hør korte klip fra debatten med

Rasmus Dahlberg,

Rasmus Dahlberg og Carsten Iversen,

Kræn Østergaard Nielsen og

Hans Jørgen Bonnichsen.

Se flere billeder fra Beredskabsforbundets medvirken ved Folkemødet her.

Efter et tilfælde af digital industrispionage fandt man ud af, at banditterne kom ind i systemet via termostaterne på varmeanlægget, fordi det var kommet på wifi. Og der var ingen firewall. Så havde man altså brugt 100 millioner kroner på at bygge en kæmpestor firewall omkring virksomheden, og så havde man lige sat radiatorerne på wifi, for at varmemesteren kunne slippe for at gå rundt og skrue på dem alle sammen. Det er da for dumt!

Rasmus Dahlberg, katastrofeforsker, om et af mange eksempler på faren ved ”Internet of Things”: Alle tænkelige enheder kobles på internettet for at gøre vores liv nemmere, men samtidig gør vi os selv sårbare over for cyberangreb
Print alle sider