Hovedstaden: Kirsten Nielsen sletter ”vice” fra visitkortet

Inden årsmødet i Region Hovedstaden 16. marts var frivillige fra seks kredse på virksomhedsbesøg hos Hovedstadens Beredskabs alarm- og vagtcentral på Station Gearhallen i Valby. Operationschef Brian Eriksson gav en rundvisning og fortalte om opgaverne på stationen.

Senere på dagen var der temadag for kredsledelser, og selve regionsårsmødet blev afviklet.

Her blev tidligere viceregionsleder Kirsten Nielsen (billedet til venstre herover sammen med landschef Niels Bonde Jensen) udpeget til ny regionsleder som afløser for Søren Brandt, der er ramt af sygdom.

Sune Schønnemann og René Andersen (på billedet til højre herover) blev udpeget til viceregionsledere. Derudover blev Christian Birk Hansen valgt som menigt regionsledelsesmedlem, og Peter B. Lange skifter status fra udpeget til valgt medlem af regionsledelsen.

Print alle sider