Fire piger rejste langt for at få bronzemedalje

Bent Nielsen, Ringkøbing-Skjern, fortæller straks efter holdets ankomst til Næstved Gymnasium, hvor der skulle indkvarteres, med et stort engagement om det lokale integrationsprojekt for indvandrere og flygtninge, som er i gang i Ringkøbing-Skjern kommune. I 2016 lavende man lokalt en uddannelse for 13 drenge fra modtagerklasser, der hver anden uge hoppede i branddragterne og fik sig spændende kompetencer på Beredskabsgården i at forebygge brand og redde liv. Det gav udfordringer og sjove situationer både for de unge og for underviserne. Efter skolestart her i august startede et blandet hold med bl.a. fem piger med baggrund i Syrien, Thailand, Kina og Litauen. De er mellem 15 og 17 år gamle. Fire af dem ville med på 5-kampholdet, der skulle til BF-stævnet i Næstved.  Projektet er centralt vurderet som et af de 15 bedste integrationsprojekter i Danmark, fortsætter Bent med slet skjult stolthed. “Vi rundede lige et engagement i København, hvor de gerne ville høre om os inden vi tog videre hertil,” fortsætter Bent. Projektet inkluderer et rigtig godt samarbejde med bl.a. det lokale redningsberedskab, kommunen og Beredskabscenter Herning.

Fire af pigerne meldte sig som nævnt til stævneholdet og tog sammen med holdets drenge og et par voksne den lange vej til Næstved for at være med til dysten og opleve at være en del af samværet. ”Ganske vist har vi ikke øvet så meget,” fortsætter Bent; ”men pigerne har bestemt også ambitioner.” Rama, der er 17 år og fra Syrien, satser på en plads blandt medaljetagerne i konkurrencen. Fredag aften inden konkurrencedagen var holdet gået i skarp supplerende træning med førstehjælp samt knob og stik. Inden lørdagens konkurrencer var pigerne og resten af ungdomsholdet meget aktive som tilskuerne, antagelig for at skaffe sig yderligere tips og lære af de andre, inden de selv skulle ”i ilden”. Det kom de senere på lørdagen. Konkurrencerne viste, at de bestemt var i stand til at byde ind med gode resultater. Der blev lavet en del knob og stik, kommunikeret i radioer for at formidle vejledning i at samle en Lego-figur, ydet førstehjælp og ikke mindst gået til den ved slangeudlægning og brandbekæmpelse. “Det var rigtig varmt sådan at være i solen i de varme branddragter og hjelme; men vi kom igennem med højt humør,” fortalte de samstemmende, mens de sad sveddryppende i græsset i solen efter konkurrencerne. Ved søndagens præmieoverrækkelse var holdet fra Ringkøbing-Skjern da heller ikke til at skyde igennem, da de stillede op og modtog konkurrencens bronzemedaljer og dermed en tredjeplads i disciplinen.

Fire af pigerne meldte sig som nævnt til stævneholdet og tog sammen med holdets drenge og et par voksne den lange vej til Næstved for at være med til dysten og opleve at være en del af samværet

Det var rigtig varmt sådan at være i solen i de varme branddragter og hjelme, men vi kom igennem med højt humør.

Efter skolestart her i august startede et blandet hold med bl.a. fem piger med baggrund i Syrien, Thailand, Kina og Litauen. De er mellem 15 og 17 år gamle.

Print alle sider